top of page

Coaching

Business Meeting

Business Coaching

Business coaching er en professionel samtale om erhvervs- og karrieremæssige mål og udfordringer. Et frirum, hvor alt kan siges i fuld fortrolighed. Bevidstheden om, at alt kan udtrykkes til en udenforstående uden risiko er med til at frisætte tanker, idéer og potentielle muligheder.
Min rolle som coach er at assistere dig i selv at skabe de bedst mulige løsninger og resultater gennem refleksion, perspektivering og indsigt. Jeg vil hjælpe dig med at identificere dine mål og gennemføre forandringer ved at finde – og én for én – nedbryde de psykologiske forhindringer og uhensigtsmæssige mønstre, der forhindrer dig i at nå dine mål og det, der virkelig betyder noget for dig i dit professionelle liv.

Businesswoman in white

Hvorfor coaching?

EDGES arbejder med individuel coaching, team coaching og executive coaching.

1:1 coaching

Grundene til at opsøge en coach er mange og individuelle.

Måske står du jobmæssigt i stampe og savner klarhed og fokus på retningen for din karriere? Måske har du problemer med kolleger, medarbejdere eller chefer? Måske vil du skifte karriere? Måske har du mistet motivationen?

Eller måske har du et helt konkret projekt eller mål, som du har brug for at få talt igennem undervejs.

Læs mere om 1:1 coaching.


Virksomhedscoaching

Som business coach i virksomheder fokuserer jeg på udnyttelse og optimering af de enkelte medarbejderes kompetencer og klarlægger mål og ønsker med henblik på øget effektivitet og arbejdsglæde.

Teams coaches til forbedring af indsats og resultater, dynamik og team performance på såvel kort- som langsigtede opgaver og projekter.


Executive coaching

Som executive coach arbejder jeg med ledere og ledergrupper om en lang række emner. Det kan f.eks. være et ønske om at udvikle en mere engageret og effektiv ledelsesform. Få en afklaring af sine værdier og styrke motivationsevnen. Eller en optimering af samarbejdet i ledergruppen, så forskelligheder og kompetencer udnyttes bedst muligt.

Interne magtkampe, konflikter og den ensomhed, der hører med til en lederstilling, kan også være relevante emner i en executive coaching session.

Business Conference

Forløb

Coaching handler om at lytte og stille spørgsmål – ind imellem også de mere provokerende af slagsen. Og selvom man ikke behøver at være bedste ven med sin coach for at få det rette ud af sessionerne, er kemi mellem coach og coachee vigtigt for et godt resultat.

Jeg indleder altid et nyt forløb med en kortere indledende samtale – eventuelt i forbindelse med den første coachingsession. Skulle det vise sig, at vi ikke er på bølgelængde, skilles vi herefter som lige fine venner.

Kontakt mig for tilbud, priser og forretningsbetingelser.

Business Coaching: Coaching
bottom of page